Værdigrundlag

Her ser vi dig & her tør vi gå nye veje

• Vis dine styrker
• Se andres styrker
• Brug styrkerne sammen
• Vi griber de gode idéer
• Vi går foran
• Vi støtter op

Det skaber nutiden og det skaber fremtiden

Her ser vi dig

Værdien ”Her ser vi dig” udtrykker vores tilgang til mennesker og forventninger til hinanden.

Alle besidder en række egenskaber, der kan blive til styrker, hvis vi dyrker dem. Hvis vi tør vise vores styrker, kan vi bruge de bedste sider af os selv. Så kan vi bruge vores faglige og personlige ressourcer optimalt til gavn for borgerne.

Vi er nysgerrige efter at kende andres styrker. Den største opgave som leder og medarbejder er at skabe plads og mulighed for, at styrkerne kommer frem. Ved at respektere hinanden og hinandens bidrag får vi en arbejdsplads, hvor vi trives og skaber resultater.

Vi bruger vores styrker sammen for at opnå de bedste resultater – resultater, der er større end summen af de enkelte dele. På den måde gør vi hinanden gode og skaber trivsel.

Her tør vi gå nye veje

Værdien ”Her tør vi gå nye veje” udtrykker vores lyst til altid at finde de bedste løsninger.

Vores fornemmeste opgave er at levere en god og effektiv service. Det betyder, at vi forfølger en ambitiøs forbedringskultur, hvor vi involverer borgerne og udfordrer vores måde at arbejde på for hele tiden at blive bedre.
Vi går nye veje og vælger til og fra. Det betyder, at vi ser på idéerne og udvælger de bedste. Vi fostrer selv idéer og finder inspiration i andres idéer, hvis de er gode. Vi satser og tør miste fodfæstet for så at finde det igen.
Vi er nysgerrige efter hele tiden at gøre det bedre. Vi har højt til loftet med plads til at komme med idéer og lade os inspirere af andre. Vi udvikler og gennemfører idéer og støtter op om de valg, der træffes.

Kerneopgave, social kapital og relationel koordinering

Kerneopgaven handler om hvad vi fælles skal lykkes med. Om hvad vi skal lykkes med sammen. Ved at arbejde med kerneopgaven skal vi sikre at alle arbejder i samme retning og prioriterer mellem forskellige ydelser og arbejdsopgaver.

• Kerneopgave skal defineres i ental
• Kerneopgave skal rumme borgerne
• Kerneopgave indeholder flere fagligheder

Social kapital

Organisationens sociale kapital er det egenskab som sætter organisationens medlemmer i stand til i fællesskab at løse kerneopgaven.
Med andre ord definerer kerneopgaven hvad skal vi gøre mens social kapital beskriver hvordan vi skal gøre det.
Social kapital – samarbejde
I et organisationsperspektiv er hovedformålet med den sociale kapital ikke at medarbejdere og ledere ”har det godt sammen” men at de er i stand til at arbejde effektivt sammen om den kerneopgave, som organisationen er sat i verden for at løse. I samarbejdet om løsning af kerneopgaven handler det om, hvordan relationer om kommunikation bidrager til samarbejdet.

Social kapital – tillid
• Tillid opbygges ved at være troværdig og ved at vise andre tillid. Dette indebærer:
• Konsistent adfærd. Man handler gennemskueligt og forklarligt
• Uddelegering af kontrol. Man viser selv tillid ved at give beslutningskompetence til andre.
• Demonstration af lydhørhed. Man lytter til andres synspunkter og tager dem seriøst.
• Social kapital – retfærdighed

Når man ser på retfærdighed i et organisatorisk perspektiv handler det om:
• at alle berørte parter bliver involveret og hørt i processen
• at beslutningsgrundlaget er i orden
• at alle bliver behandlet med respekt og værdighed
• at ingen bliver favoriseret.

Relationel koordinering

Relationel koordinering er at kommunikere og handle med henblik på at integrere egen opgave løsning ind i den store opgaveløsning. Relationel koordinering bygger på to grundlæggende dimensioner.

Relation
• Fælles mål
• Fælles viden
• Gensidig respekt

Kommunikation
• Hyppig kommunikation
• Rettidig kommunikation
• Præcis og forståelig kommunikation
• Problemløsende kommunikation.

BOV (Hørsholm kommune Center for Børn og Voksne)

Mission

Center for Børn og Voksne skal sikre opfyldelse af borgernes rettigheder, som er beskrevet i relevante love, bekendtgørelser, kvalitetsstandarder, og serviceniveauer for børn- og voksenområdet. Det gør vi ved at rekruttere og fastholde kompetent faguddannet personale, og ved at understøtte borgernes egen handleevne udfra den enkelte borgers ressourcer og behov med henblik på at skabe de bedste betingelser for udvikling af et godt og værdigt liv for børn og voksne.

Vision
Her ser vi dig med dine ressourcer og behov:
• Vi ser dine styrker og behov, og hjælper dig med at bruge dine evner og muligheder når du har brug for det.
• Vi står klar med faglig viden til at støtte dig, og udvikler gerne nye kompetencer for at kunne støtte dig bedst muligt.
• Vi ser dig som et helt menneske og vil koordinere vores indsats for at finde den bedste individuelle løsning for dig.
  
Her tør vi arbejde med forskelligheder for at finde nye fælles veje:
• Vi trives i og med forskellighed, og ser forskelligheden som en ressource frem for en barriere.
• Vi anerkender og tør anvende vores forskelligheder til sammen at søge nye veje.
• Vi søger dialogen og udviser respekt for forskellige holdninger og input.
• Vi ser synergien blandt vores forskellige kompetencer og bruger dem til at finde fælles løsninger.

Rehabilitering

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfyldt liv.

Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og viden baseret indsats.

Kilde: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet, Rehabiliteringsforum Danmark og Marselisborg Centret
I forbindelse med det koordinerende samarbejde, dokumenterer vi ud fra VUM modellen. Vores statusnoter, referatskema og dagsorden er udarbejdet på tværs af faggrupper. Derfor arbejder vi med rehabilitering.

I center for Børn og Voksne har vi udarbejdet 5 strategiske mål, som er retningsgivende for vores arbejde med rehabilitering.

• Vi arbejder for at alle borgere skal have mulighed for at leve et så selvstændigt liv som muligt og tage størst muligt ansvar for eget liv, samt opleve sig inddraget i forhold til beslutninger om deres liv.
• Vi skaber rammerne for en mere sammenhængende, tværfaglig og koordineret indsats, således at borgerne oplever vi kommer rundt om hele deres liv, og derigennem skal vores indsats skabe størst mulig værdi for borgerne.
• Vi har et skærpet fokus på at igangsætte indsatser med dokumenteret effekt, således at vi ved de virker i praksis.
• Vi arbejder fleksibelt i opgaveløsningen, således at vi kan være kreative og nyskabende i forhold til at skabe de bedste rammer for borgerne og finde de indsatser som er meningsfulde for den enkelte.
• Vi kompetenceudvikler os således at vi er rustet til at arbejde med kerneopgaven og de kontinuerlige forandringer der er i en offentlig organisation.

Den kompenserende arbejdsform

Når vi kompenserer løser vi opgaverne for borgeren. Indsatsen er som oftest kontinuerlig med et konstant behov for ressourcer (eventuelt stigende). Indsatsen tager afsæt i de ydelser, som visitator vurderer, at der er behov for via samtale med borgeren.

Den aktiverende arbejdsform

Når vi aktiverer, inddrager vi borgeren og får dennes ressourcer sat i spil, således at borgeren kan vedligeholde sine færdigheder og bevare mest mulig selvbestemmelse. Når vi arbejder aktiverende, tager vi ikke nødvendigvis afsæt i et formuleret mål, ligesom borgeren ikke nødvendigvis har været inddraget i beslutningen. Indsatsen er ikke tidsbestemt og kan både foregå, når der er visiteret varig hjælp eller rehabiliterende ydelser.

Den rehabiliterende arbejdsform

Når vi rehabiliterer, arbejder vi målrettet og tidsbestemt og det er en samarbejdsproces mellem borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.
Rehabilitering baseres på borgerens livssituation. Indsatsen består af en koordineret, sammenhængende og videns baseret indsats.

Solskin og Højmose Vænge

A. Lovgivning, Lov om social service

• § 107, om midlertidig ophold til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer
• § 108, om ophold i boformer, der er egnet til længevarende ophold til personer, som på grund af betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, har behov for omfattende hjælp til almindelige, daglige funktioner eller pleje, omsorg og behandling.
• § 104, om aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
• § 85, om hjælp, støtte, omsorg samt optræning til udvikling af færdigheder til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Kerneopgaven

Kerneopgave i Solskin og Højmose Vænge:
I samspil med den enkelte borger, arbejder vi i bofællesskaberne Solskin og Højmose Vænge med udgangspunkt i borgernes egne drømme og kompetencer, med henblik på, at borgeren mestrer eget liv bedst muligt.

Kvalikombo

KvaliKomBo er et socialpædagogisk udviklingsarbejde, hvor borgerens ressourcer er i fokus. KvalKomBo er en forkortelse af kvalitets- og kompetenceudvikling i botilbud og startede som et tværkommunalt samarbejde og projekt i 2010, støttet med midler fra Socialministeriet. Projektet mundede ud i flere teoretiske ting. Bl.a KvaliKomBos referenceramme, hvis indhold skal skinne igennem i alle pædagogiske handlinger på botilbuddet.

KvalikomBos referenceramme:
• Menneskesyn - Et menneske er aktivt kommunikerende og virksomt sammen med andre mennesker, og alle har behov for emotionel imødekommenhed fra omgivelserne.
• Professionsberedskab - Ethvert menneske rummer flere ressourcer og kapaciteter, end der umiddelbart kan iagttages i det daglige pædagogiske arbejde eller via standardiserede funktionsbeskrivelser.
• Værdigrundlag - Agtelse for et andet menneskes værdighed er grundlæggende i forståelsen af den professionelle omsorgsopgave og den må komme til syne i alle pædagogiske handlinger.

Handlekompetencer

Udover referencerammen arbejder vi med handlekompetencer. Både borgere og personale har handlekompetencer. Personalet er blevet mere opmærksomt på, at det er vigtigt at være bevidst om, hvilke handlekompetence hvert enkelt personale har og i det enkelte team. Dette for, at vi kan yde den bedste støtte til opfyldelse af borgerens ønsker og behov, men med udgangspunkt i borgerens egne handlekompetencer. Derfor kan vi også opdage, at vi ikke har de rette kompetencer og må prøve at opsøge dem, f.eks. i de andre teams, kurser, temadage mm. Til denne proces bruger vi et handlekompetenceskema, hvor både borgerens og personalets ressourcer og handlekompetencer beskrives og vurderes.

Tilgange (fra tilbudsportalen)

• En anerkendende tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på anerkendelse og værdsættelse. Formålet er at motivere til positiv forandring hos den enkelte.

• En kommunikationspædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at anvende alle tilgængelige kommunikationsformer i kommunikationen med den enkelte. Formålet er at den enkelte forstår og bliver forstået.

• En narrativ tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på de fortællinger, som den enkelte fortæller om sig selv eller som fortælles om personen. Formålet er at se nye muligheder i personens liv.

• En rehabiliteringstilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at genvinde, udvikle eller vedligeholde funktionsevne. 

Formålet er at opnå rehabilitering

• En social læringstilgang er en faglig tilgang, der har fokus på deltagelse i sociale processer. Formålet er at fremme læring for den enkelte blandt og gennem andre mennesker. En social læringstilgang kan ses i modsætning til de læringstilgange, der anskuer læring som en individuel, kognitiv proces hos det enkelte individ.

• Kvalikombo En opdateret version af Det ka' nytte under hensyntagen til Serviceloven og handicapkonvention. Et tværkommunalt projekt udviklet i samarbejde med DPU/Aarhus universitet. Fokus er på at kompetenceudvikle den socialpædagogiske indsats i forhold til at øge borgerens handlekompetence. Der arbejdes ud fra en referenceramme med fokus på menneskesyn og professionsberedskab og der introduceres Pär Nygrens Handlekompetence-begreb på området for voksenhandicap. Der er lavet en analyseramme bestående af begrebet artefakter og 4 domæner hvori artefakterne kan forstås. Der er udgivet en Kvalikombo-håndbog (redigeret af Søren Langager) på Socialt Fagforlag i 2013. Der er også udgivet en Kvalikombo-antologi på Aarhus Universitetsforlag 2013 'Perspektiver på pædagogisk faglighed i botilbud' redigeret af Søren Langager med bidrag af bla. Birgit Kirkebæk og Frank Bylov.

• En strukturpædagogisk tilgang er en faglig tilgang, der har fokus på at skabe regelmæssighed og struktur i en persons hverdag. Formålet er at gøre dagen overskuelig, forudsigelig og rolig.

Metoder (fra tilbudsportalen)

• Borgerinddragelse i aktiviteter med fokus på medbestemmelse og samarbejde. Socialpædagogerne og hjemmevejlederne (udførende) i botilbuddet ønsker at fremme botilbuddets borgeres (målgruppe) reelle og oplevede medbestemmelse, medindflydelse og samarbejde (formål) med andre borgere og personale omkring aktiviteter, de selv vælger at deltage i. Midlerne i metoden er, at borgerne indgår i et samarbejde med andre borgere i bofællesskabet og individuelt tilmelder sig aktiviteter og tilhørende arbejdsopgaver. Borgerne kan så efterfølgende få individuelt tilpasset socialpædagogisk støtte til at løse opgaverne og gennemføre aktiviteten: bl.a. deltagelse i planlægning af aktiviteter, beslutningspunkter på fællesmøde, menuplaner. Metoden er valgt da den passer til borgergruppens ønske om at indgå i aktiviteter med andre borgere og fremmer borgernes oplevelse af at tilhøre et fællesskab. Der er mulighed for at tilmelde sig aktiviteterne og dermed kan den enkelte borger selv vælge hvorvidt man ønsker at deltage. Der er også mulighed for selv at deltage i udformningen af aktiviteten. Borgeren får reel og oplevet medindflydelse på aktiviteterne i bofællesskabet. Det styrker beboernes følelse af at indgå i et fællesskab. Det fastholder og udvikler beboernes funktionsniveau ved at beboeren ser et formål med at bidrage til fælles aktiviteter og opgaver.

• Økonomiaftalen er en årlig, skiftlig aftale mellem en borger og personalet, som sætter rammerne for typen af den økonomiske støtte og rådgivning beboer ønsker at få. Den udarbejdes i forbindelse med det årlige handleplansmøde. Aftalen er frivillig og kan opsiges når som helst af borgeren. Metoden er valgt fordi den er individuel og kan tilpasses til de forskellige ønsker og behov. Metoden styrker og tydeliggør borgerens selvbestemmelse over egne midler og definerer personalets rolle som vejleder og rådgiver. Økonomiaftalen sætter rammen for den rådgivning og støtte beboerne får ifm deres økonomi. Personalet følger aftalen og borgerne kan opsige eller ændre aftalen, hvis de ønsker det. Personalet kan henvise til aftalen i det daglige arbejde omkring økonomi.

• Botilbuddet har indgået i et tværkommunalt fagligt udviklingsprojekt kaldet KvaliKomBo. Metoden er udviklet i samarbejde med DPU og baseres på teorier af Pär Nygren om handlekompetence. Projektet og det dertil udviklede handlekompetenceskema er udviklet til netop borgere i botilbud for at øge handlekompetencen. Metoden implementeres ved, at der, i en konkret case, reflekteres over, hvor der skal sættes ind omkring borgerens handlekompetence. Skemaet bruges til belyse 5 dimensioner. Det afklares hvilken 1) viden og 2) færdigheder borgeren allerede besidder og hvilken kontrol 3) borgeren har mulighed for at udøve over relevante ydre omstændigheder. Der reflekteres over borgerens 4) identitet i forhold til opgaven og de fire dimensioner samles i den endelige dimension kaldet 5) handleberedskab omkring borgerens parathed. De samme 5 dimensioner reflekteres der over efterfølgende i forhold til personalet, altså hvilken viden og færdighed, kontrol og identitet har personalet eller mangler personalet i forhold til at støtte borgeren omkring den konkrete case. Vi bruger det udviklede handlekompetenceskema, som er et redskab med guidespørgsmål og med eksempler samt plads til at udfylde 5 gange 2 felter. Opfølgningen bruges i et læringsperspektiv til at udvikle vores brug af metoden. Opfølgningen indgår også i det tværkommunale arbejde i foreningen KvaliKomBo gennem erfaringsdeling i netværk og kurser knyttet til denne forening.

• Seksuelpolitik
• KRAP
• Motiverende samtaler
• KAT Kassen
• Sociale historier
• Dokumentationsværktøj

Vores værdier, tilgange og metoder afspejles i vores kommunikation, både mundtligt og skriftligt. I.f.t den skriftlige kommunikation, er Bosted vores centrale værktøj.

I Bosted systemet findes der følgende dokumentation:

• stamdata
• dagbogsnotater – hjemmedage og bostøttebesøg
• medicin
• plan og delmål
• status